Tropesyner
Om Mie Ejes billedunivers
Mie Eje viser os et paradis på jord. Hvordan her kunne og burde være, hvis vi ikke gjorde, hvad vi kunne for at ødelægge vores planet. I hendes malerier, karakteristisk nok helt uden mennesker, ser vi rovdyr og planteædere færdes frit og naturligt i deres naturlige omgivelser. Hvilket ikke betyder, at tigeren ikke kan være farlig eller det svært byggede næsehorn have en kort lunte. Det, Mie Eje viser, er dyrene som sig selv uden det destruktive element, som mennesket desværre så ofte har vist sig at være.
At Mie Eje har valgt junglen som scenarium for sit univers, kan ikke være tilfældigt. Med sin saftige vegetation og mylder af organismer er junglen det rette element for kunstnerens frodige fantasi. Her finder man oaser af liv i alle afskygninger: i den tætte skovbund, i den store flod omgivet af overdådige blomster i alle farver, i vildnisset af sammenslyngede grene og lianer og i trækronerne, hvor aber og fugle boltrer sig lystigt. Man bemærker, at nogle af dyrene ikke lever på samme kontinent i den faktiske verden, men dette er heller ikke kunstnerens pointe. Det, Mie Eje vil illustrere, er junglen som begreb og symbol: som det sted, hvor freden og harmonien hersker uanfægtet af menneskets gerninger. Det har alle dage været kunstens mulighed at vise en alternativ verden, hvor man kan udleve sine drømme i en slags parallelunivers. På den måde får Mie Eje fremsagt sit budskab, som er lige så lødigt og konstruktivt som ethvert andet kunstnerisk statement.
Med junglen som bagtæppe har Mie Eje desuden rig lejlighed til at vise sin sans for den både elegante og dynamiske komposition. Hun fanger på sikker måde de dekorative kvaliteter i hvert enkelt dyrs fysiognomi: i lemurernes lange sort/hvid stribede haler, flamingoernes flotte s-kurver, tukanens seglformede næb, de kompakte elefantkroppe, den bølgende løvemanke, de juvelfunklende papegøjer og den smidige og majestætiske sort/gule tiger. Sat sammen med blomsternes, træernes og bladenes former danner dyrene et dynamisk net af smukke og rigt varierede mønstre, der breder sig ud over hele billedfladen.
Den måde, Mie Eje komponerer sine malerier på, har i det store og hele mere til fælles med østerlandsk kunst end med traditionelle vesteuropæiske billeder: med persisk miniaturemaleri, indisk kunst, balinesisk maleri og indianske billedtæpper. Kombinationen af klare, juvelagtige farver og elegant slyngede linjeforløb henvender sig i hvert fald ikke udelukkende til et vesteuropæisk publikum. Udtrykket er langt mere globalt og der er ikke tvivl om, at vi har med en kunstner at gøre, for hvem hele verden ligger åben.
Med deres særlige og charmerende blanding af uskyld, store dekorative kvaliteter, koloristiske varme og optimistiske budskab er Mie Ejes malerier universelle i ordets bedste forstand. De giver humør til hverdagen, næring til fantasien og får en til at tænke på, om vi ikke kunne og burde gøre noget mere for at bevare det jordiske paradis, der ligger lige foran vores øjne.
Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie
